

|
|
|

|
TjepWEB hjemmeside løsninger
v/ Vizions Webbureau
Ølholm Bygade 66
7160 Tørring
| Tlf. | : | 7580 0817 |
| | |
| CVR | : | 29 47 25 48 |
E-mail:
|
|
|
|
Opret nye sider Administration af webstedets struktur - oprettelse, nedlæggelse og skjul af sider - foregår via "Indholdsstyring" -> "Opret/nedlæg sider". |
Efterhånden som der oprettes nye sider, vil præsentationen i menustyringen opdateres. Visningen præsenteres udfoldet, så det hele tiden er muligt at se, hvor de enkelte sider er placeret i strukturen. 
Hovemenuer vises med en mørkere baggrundsfarve, markeret med fed, og undermenuer vises med skiftevis forskellige baggrundsfarver, markeret med en bindestreg, som første karakter.
Filnavnet, som vises i parentes, er det faktiske filnavn og hvis du klikker på linket, vil du kunne se, hvordan siden ser ud i det faktiske layout, som også brugeren ser. |
Skal du ændre i Navnet, kan du bruge den gule "post it" i venstre side: Her har du mulighed for at ændre filnavn og menunavnet.
Menustrukturen kan omgrupperes ved brug af pilene, der findes til højre i visningsområdet. Det er muligt at skubbe de enkelte sider både opad og nedad i den aktuelle struktur og det er muligt og at ændre placeringen indenfor hvert menupunkt. Det er ligeledes muligt at slette oprettede sider. Når du holder musemarkøren over et symbol, vil der komme en lille hjælpeinformation, som fortæller, hvad den pågældende er til. |
Med de vandrette blå pile er det muligt at skifte menuniveau. Pil mod højre gør den aktuelle side til en undermenu i den nedenfor værende menu. Pil mod venstre gør undermenuen til en hovedmenu, et niveau højere end den aktuelle placering.
I ovenstående visning vil "Teknisk beskrivelse" derfor blive til undermenu under "Spørg om TjepWEB". Den nye placering vil være øverst i den eksisterende rækkefølge. Tilsvarende vil "Metainformationer" blive ny hovedmenu ovenover "Tips og tricks". Obs.: Det er muligt at presse tilhørende undermenuer så langt ud, at de ikke er tilgængelige via menuvisningen. Siderne vil stadig eksistere og kunne tilgås via direkte kald men det er ikke muligt at redigere dem. For at føre disse tilbage til redigereingsmulig tilstand, skal de trækkes tilbage, så den øverste undermenu igen blive til en topmenu. |
 De lodrette pile giver mulighed for at ændre rækkefølge af de enkelte sider, der er placeret indenfor en given menu. |
De grønne skråtstillede pile gør det muligt at flytte en side fra et menupunkt til et overliggende eller underliggende menupunkt på samme niveau.
Eksempelvis kan "Metainformationer" derfor flyttes op som en undermenu til "Funktionsbeskrivelser" eller ned som undermenu til "Teknisk beskrivelse". |
Med "Stop-tegnet" er det muligt at nedlægge/slette eksisterende sider. Det er kun muligt at slette sider, der ikke har noget indhold. Det gør ingen forskel, om den aktuelle side er sat pasiv eller ej. Siden skal være tømt for indhold, før den kan slettes. Indhold slettes via redigeringsfaciliteten under "Indholdsstyring". |
For at oprette nye sider, skal der angives forskellige informationer, der fremtræder på forskellig vis i TjepWEB systemet. - Filnavn - kun med a..z, A..Z og 0..9
- Menutekst - som den fremtræder i brugermenuen
- Administrativ tekst - som den fremtræder i den administrative menu
- Tilknytning - placeringen i menustrukturen
- Skabelon - der angiver hvilken type information, som præsenteres
 |
Filnavn kan kun angives ved anvendelse af bogstaver og tal i det engelske alfabet: a..z, A..Z samt 0..9. Mellemrum og specialtegn kan ikke anvendes. Det er kun den del af filnavnet, som står foran filtypen, der skal angives. TjepWEB websider er af typen .asp eller .aspx og denne del skal IKKE angives. Menuteksten er den tekst, som brugeren ser i den offentligt tilgængelige del af menuen. Administrativ tekst er den tekst, som du selv ser i den administrative del - dvs. den menu du har til venstre, når du har logget dig ind i din administration. |
Tilknytning anvendes til at placere tilhørsforhold til den nye sider. Afhængig af de muligheder der er opsat for det enkelte websted vil der kunne oprettes hovedmenuer og indtil yderligere to undermenuniveauer.
Er siden blevet oprettet med en uhensigtsmæssig placering, er det muligt efterfølgende at flytte den, så den får en anden tilknytning. |
Skabelon angiver hvilken type indhold der skal anvendes på den pågældende side. Eksempelvis om der er tale om en standardside, en side til dokumentfremvisning, præsentation af kontaktformular eller evt. andre muligheder, som kan være sat individuelt op for det enkelte websted.
Uanset valg af skabelon, er det muligt at indsætte sin egen tekst ovenfor det indhold, som skabelonen indsætter. |
Kommenter eller stil spørgsmål til denne side
Blog oversigt
Alle kommentarer bliver godkendt forud for offentliggørelse. Kommentarer med ugylig e-mail adresse slettes. E-mail adresse vises ikke i blog-oversigten.
Bemærk: Alle felter markeret med * skal udfyldes.
|
|
|
|
|